Sorg er en dybt menneskelig erfaring, som kan føles både ubeskrivelig tung og uendeligt ensom. Når vi mister nogen, vi elsker, forandres verden omkring os, og det kan være svært at finde de rette ord, eller nogen som virkelig forstår. I vores udvalg af bøger om sorg finder du stor variation — fra personlige beretninger og intime fortællinger om tab, til bøger skrevet af fagfolk med viden om sorgens mange facetter, samt bøger med fokus på børn og deres helt særlige måde at sørge på.
Her kan du spejle dine egne følelser, finde ro i genkendelsen og måske opdage nye måder at bære sorgen på. For når vi deler sorg og indsigt med andre, bliver den ikke nødvendigvis mindre, men den kan blive lidt lettere at bære.
Nedenstående indeholder affiliate links, hvilket betyder vi kan modtage kommission, hvis du køber via disse links

Svend Brinkmanns nye bog handler om en af de største udfordringer, vi kan opleve i vores liv, nemlig sorgen. Alle mennesker oplever at miste og føle sorg. Markedet for behandling af sorg er potentielt stort, og hylderne bugner af bøger om, hvordan vi skal ‘overkomme sorg’. Og i USA er man på vej mod at forstå sorg som endnu en sygdom, som endnu en diagnose.
Men sorg er ikke en sygdom, som kan overkommes, og Brinkmanns bog handler ikke om sorgbehandling eller terapi. Den nærmer sig i stedet sorgens væsen og det vilkår det er at leve med sorgen - og hvad sorgen fortæller om os som mennesker.
Forfatter: Svend Brinkmann
Find bogen her: det sørgende dyr

Når sorgen rammer, kan det føles, som om alt lys slukkes, og livet bliver mindre og mere tyst. Men sorg har et budskab. Sorg ønsker en stemme og en plads.
For sorg er ikke bare sorg, og mørket behøver ikke at være så mørkt. Denne lille håndbog på din rejse i sorgen viser dig, at der er nye veje og lys for enden af tunnelen.
Det handler om at erkende sorgen og se den dybt i øjnene. Når du først har taget et kærligt favntag med den, vil savnet falde til ro i dig, og du vil finde styrken til selv at udfylde tomrummet efter det, du har sagt farvel til.
Forfatter: Mette Holm
Find bogen her: Sorg er kærlighed

Hvad er sorg? Hvordan viser sorg sig, og hvordan forløber den? Kan man blive syg af sorg? Går sorg over – eller lever man med den? Og hvordan kan man bedst få hjælp, hvis man er i sorg? Hvordan kan familie og venner hjælpe – og hvornår er der brug for terapi?
KORT & GODT OM SORG henvender sig til dig, der oplever sorg – enten fordi du har mistet en kær person, eller fordi omstændigheder i livet betyder, at der er muligheder eller ting, du ikke kan opnå eller få. Begge dele kan udløse sorg, også selv om det er individuelt, hvordan man reagerer og på hvad.
Forfatter: Mai-Britt Guldin
Find bogen her: Kort & godt om SORG

”Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage” er en digtsamling om død, sorg, kærlighed og om betydningen af at give tilbage af det, man fik fra den afdøde.
I marts 2015 døde Naja Marie Aidts søn Carl i en ulykke, 25 år gammel. Det er en ærlig bog om, hvordan sorg er, hvordan den forandrer ens forhold til virkeligheden, til ens nærmeste, til tiden.
Bogen er på én gang en nøgtern beskrivelse af, hvordan livet efter er, hvordan en død finder en plads blandt de efterlevende, og en udforskning af poesiens sprog om sorg og kærlighed.
Forfatter: Naja Marie Aidt
Find bogen her: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage

Hvad sker med kroppen, når vi dør? Hvad er en begravelse? Og hvorfor skal vi overhovedet dø?
I Hvordan taler man om døden? svarer Anna Fiske enkelt og inkluderende på små og store spørgsmål om døden – et tema, som de fleste børn på et tidspunkt bliver interesserede i, og som voksne måske synes, det er vanskeligt at tale om.
En samtalebog til alle spørgelystne børn fra ca. fem år og deres forældre, bedsteforældre, pædagoger og lærere. Bogen indgår i Anna Fiskes populære Hvordan-serie, som også tæller: Hvordan laver man en baby?, Hvordan starter man i skole? og Hvordan er det at være voksen?
Forfatter: Anna Fiske
Find bogen her: Hvordan taler man om døden

Med udgangspunkt i sit eget tab begiver Julia Lahme sig ud i Danmark for at tale med seks præster, der kan tilbyde hende og andre sørgende mennesker hjælp på hver deres helt personlige måde. Selvom hun må konstatere, at ingen kan tage smerten fra én, kan præsterne, hun møder, tilbyde et større perspektiv at se sorgen i.
Sig farvel - Hvad præster ved om sorg er en livsbekræftende bog, der sætter tanker i gang - både hos den, der lige har mistet, og den, der tænker over livets store spørgsmål. De dybe samtaler ledsages af citater og tanker om livet, døden og sorgen.
Forfatter: Julia Lahme
Find bogen her: Sig farvel

At miste en af sine nærmeste er noget af det sværeste, der findes. Men sorgen og tabet er også en del af livet.
Sorgen kan opleves på mange måder, men selv når det er sværest, er der hjælp at hente.
MESTRING AF SORG er en håndbog for alle, der har mistet en, der står dem nær. Bogen indeholder brugervenlige beskrivelser og konkrete råd om mestring af sorg, der kan hjælpe efterladte til at leve videre med det smertefulde tab.
Forfattere: Atle Dyregrov og Kari Dyregrov
Find bogen her: Mestring af sorg

Døden – En overlevelsesguide er en håndbog til den højst ufrivillige psykologiske og eksistentielle rejse gennem sorgen, du brutalt er blevet sparket af sted på. Den fjerner ikke sorgen – men forhåbentlig kan den hjælpe dig med at navigere bedre i den måske største krise i dit liv.
Journalist Esben Kjær mistede selv sin syvårige søn og har siden skrevet bøger, debatteret og holdt masser af foredrag om sorg. Ud over at dele ud af sine egne erfaringer interviewer han en række af landets førende eksperter og praktikere i forskellige aspekter af sorg – og bogen er fuld af deres indsigter.
Forfatter: Esben Kjær
Find bogen her: Døden - en overlevelsesguide

Lad os tale om døden
Lad os tale om døden som en del af livet. Døden behøver ikke at være skræmmende, farlig, frygtelig eller deprimerende. Døden kan tværtimod give kraft til vores liv, hvis vi tør at lukke den ind.
Ved at samtale om døden kan vi lettere træffe beslutninger, når døden kommer tæt på, og vi kan ændre vores indstilling til døden til gavn for os selv, vores nærmeste og mennesker, vi drager omsorg for.
Lad os tale om døden giver et grundlag for at kvalificere samtalen om døden ved at vise vej til et sprog, der kan gøre døden mere omgængelig.
Forfatter: Jacob Birkler
Find bogen her: Lad os tale om døden

I den bedste af alle verdener dør forældre ikke. Heller ikke søskende eller venner. Men det sker alligevel, for så uretfærdigt kan livet være. Jeg har skrevet denne her bog til dig, som har mistet nogen og trænger til trøst og hjælp. Jeg håber du kan finde svar på spørgsmål om sorg, men også tips og tanker om, hvordan du bedst kan tage vare på dig selv.
Maria Farm er psykolog og har stor erfaring i at arbejde med mennesker i krise. Bogen her henvender sig til børn og unge, som har mistet nogen, samt til de voksne i de nære omgivelser. Bibliotekerne (DBC) skrev: "En respektfuld og empatisk bog om hvad der sker når et nært familiemedlem eller en nær ven dør, om de svære følelser, magtesløsheden og om sorgens faser".
Forfatter: Maria Farm
Find bogen her: Sorgbogen

Bogen vil være en kærkommen og konkret hjælp for pårørende til mennesker i sorg, og samtidig vil den sørgende selv kunne spejle sig i de erfaringer af sorgens verden, som Lise Trap beskriver.
»Bogen anbefales varmt til den, som tabet har ramt, og som gerne vil genkende sig selv i andres tilsvarende oplevelser. Og den anbefales varmt til de venner og pårørende, som så gerne vil hjælpe, men ikke aner deres levende råd om, hvordan det kan lade sig gøre eller i det mindste ikke gøre ondt værre.
Forfatter: Lise Trap
Find bogen her: Sorg

Når børn oplever livstruende sygdom eller dødsfald, ændrer deres verden sig for altid. Midt i den usikkerhed opstår et stort behov for støtte fra de voksne omkring barnet. Uanset om man er pædagog, lærer, psykolog eller bare pårørende, kan det virke skræmmende og uoverskueligt pludselig at skulle hjælpe et kriseramt barn igennem en svær sorg.
Håndbog i børns sorg er skrevet af Atle Dyregrov og Martin Lytje, som begge har mange års erfaring fra forskning og samtaler med sorgramte børn.
Forfattere: Atle Dyregrov og Martin Lytje
Find bogen her: Håndbog i børns sorg

Far & Papa-bøgerne sætter ord og billeder på små børns store spørgsmål om alt fra krig til kærlighed.
Java, Atlas og baby Alvar skal besøge deres oldemor på sygehuset sammen med deres to tossede fædre. Da de finder en død kat på vejen, sender Magifonen hele familien på et magisk eventyr. For hvad er døden egentlig? I en sky af røg, glimmer og englesang rejser de både op i himlen, til Valhal, Mexico, forbi porten til helvede og hjem til Valby igen.
Forfattere: Kaspar og Lambang Arianto
Find bogen her: Far og Papa - Hvad er døden?